Racerløb

Konkurrence for hesteløse vogne

Racerløb drejer sig i al sin enkelhed om hurtigst muligt at komme fra et punkt til et andet. Sporten kan spores tilbage til det gamle Grækenland, hvor mænd løb om kap eller styrede stridsvogne gennem en bane. I dag er hestene skiftet ud med hestekræfter, når vi snakker racerløb. Det første racerløb med biler menes at have fundet sted i 1894 og blev meget apropos omtalt som en “konkurrence for hesteløse vogne” – et racerløb på rundt regnet 100 km mellem Paris og Rouen.

Formel 1

Formel 1 er den højeste klasse af racerløb. I løbet af sæsonen køres ræs – også kaldet Grand Prix – på baner overalt i verden. Både bildesignere og kørere kæmper om verdensmesterskabet. Formel 1 biler er tilsvarende nogle af de hurtigste racerbiler i verden, fordi konstruktionen gør dem hurtige i sving – tophastigheden er 350 km/t.

Danmarks længste racerbane

Padborg Park, der er Danmarks længste racerbane, lægger bl.a. asfalt til Legend Cup og Danish Endurance Championship. Vi er dansk importør af de nye Legend Cars, der er små specialbyggede udgaver af tredivernes amerikanerbiler som Ford og Chevrolet – uden tvivl Danmarks sjoveste racerklasse. Der er underholdning fra start til mål i dette racerløb. Derudover har Legend den fordel, at bilerne er billige i både indkøb og i drift.

Danish Endurance Championship er en atypisk form for motorsport. De fleste racerløb er hurtige sprintløb, men DEC er som navnet antyder et langdistanceløb, hvor man skal være udholdende, taktisk og have veludviklede samarbejdsevner for at vinde. To eller tre kørere deles om en bil og skal undervejs i det over fire timer lange racerløb konkurrere om kørerskifte og optankning for at komme først frem til start.

Se løbskalenderen her. http://padborgpark.dk/motorsport/lobskalender/

Firmaevents med fart

Udover at lægge bane til nogle af Danmarks bedste racerkørere, arrangerer Padborg Park en lang række events, hvor virksomheder, foreninger og privatpersoner kan køre banen rundt i vores biler. Du kan f.eks. give den gas i en Ferrari, Formel 1-racer, Lotus Elise eller Mercedes C280. Med en professionel racerkører bag rattet styres bilen i høj hastighed gennem banens mange sving.

Du kan også prøve vores Formel 1 simulator, hvor du kan medvirke i virtuelle racerløb på nogle af verdens mest berømte baner.