Find den perfekte gave til manden og kvinden med benzin i blodet** Klik HER

DHB-chef: ”Hjælp os til at få en god og sjov bilfest.”

DHB 2023 – Padborg Park – 24. maj 2023:

Tom Pedersen sender opfordring til deltagerne i årets Danmarks Hurtigste Bil.

DHB – Danmarks Hurtigste Bil – er arrangementet, hvor der bliver givet gas under kontrollerede forhold. Siden 2016 har bilglade danskere en gang årligt mødtes på Padborg Park, hvor de dels på racerbanen, dels på den nærliggende flyveplads har moret sig med alt muligt motoriseret på to, tre, fire eller endnu flere hjul.

Der er langt hen ad vejen dømt fri leg, men arrangørerne bag DHB har en kraftig opfordring til deltagerne.

”Hjælp os til at få en god og sjov bilfest,” siger Tom Pedersen, der er indehaver af Padborg Park I/S, som arrangerer DHB. ”Inde på festivalpladsen skal vi more os, kikke på og beundre alverdens sjove og anderledes køretøjer, men sørg nu for, at vi alle får en god start på vores bilfestival.”

”Har du en sjov bil, og er du bare det mindste i tvivl om, at den kan klare at møde synsmanden i den lokale synshal, så lad enten bilen blive hjemme, eller læs den på en trailer og transportér den til DHB. Selve DHB foregår jo på et lukket, afspærret areal, hvor arrangementets regler gælder, men på tilkørselsvejene til Padborg Park gælder færdselsloven, og det er den, politiet håndhæver. Det er ikke sjovt for nogen, hvis bilfestivalen starter med en bøde, en synsindkaldelse eller et par klippede nummerplader.” Hvis du påtænker at tage din bil med på trailer, så er der masser af plads til opbevaring af trailer på trailerholdepladsen, når du har læsset bilen af inde på området – og det er ganske gratis at parkere traileren over weekenden.

DHB strækker sig over tre dage. Fredag den 26. maj bliver portene til området slået op. Fra morgenstunden er det deltagerne, som kan komme ind, men fra 12.00 åbnes der også for publikum. Fredag er der ingen kørende aktiviteter, men udstillergaden, beachområdet og madboderne åbner, mens FairGirls kaster sig over carwash på brænderpladsen, inden Italo Brothers og en række andre kunstnere om aftenen giver den gas på scenen i partyområdet.

Lørdag den 27. og 28. maj bliver festlighederne suppleret med kørende aktiviteter. Det er accelerationskonkurrencen over 201-meter – det som DHB – Danmarks Hurtigste Bil – egentlig startede med – og driftingkonkurrencerne på selve racerbanen. Lørdag den 27. om aftenen er der igen masser af fest med blandt andet Ude Af Kontrol ligesom der også er stort brændershow på brænderpladsen.

Mini Cart 0

Din kurv er tom