Gaver med fart over feltet:** Klik HER

Jan Magnussen, England, har prøvet meget igennem karrieren, og udover Formel 1 har han vundet løb i dem alle sammen. Ja, det vil altså sige, at indtil tredje afdeling af årets mesterskab, så manglede han også at få en sejr i Danish Endurance Championship på kontoen, men den fik han ved Car to lease Padborg Super Prix.

Her delte Jan Magnussen for første gang en Ferrari 458 Challenge med Mads Rasmussen, København, og her var han også i konkurrence med en anden tidligere Formel 1-kører, Nicolas Kiesa, København, i en Porsche 911 GT3. Jan Magnussen satte bilen fra Team Formula Racing på pole position til det 4 timer lange løb, hvor Mads Rasmussen startede den og også holdt føringen. Men en bremsefejl for enden af langsiden betød, at han havnede i sandet, hvilket kostede fire omgange til de førende. Der var derfor masser at lave for Magnussen, da han overtog rattet af den røde Ferrari. Efter at have kørt i 2 timer 20 minutter var bilen tilbage i front, hvorefter Mads Rasmussen igen overtog. Mads kørte herfra bilen hjem til en flot sejr til Team Formula Racing, der vandt med 49 sekunder foran Nicolas Kiesa og Michael Rosenkilde, Middelbart.

Søndag tog Jan Magnussen så yderligere to sejre i Auto-G Danish Thundersport Championship.

”Det er svært, at gøre det bedre,” sagde en glad Jan Magnussen. ”Det må siges at være en perfekt weekend. Lørdag vandt jeg DEC sammen med Mads for Formula Racing efter et fedt løb og søndag to sejre ud af to mulige for Fukamuni Racing.”

Mini Cart 0

Din kurv er tom