Gaver med fart over feltet:** Klik HER
HT Motorsport står overfor sin tredje sæson i Danish Endurance Championship, og i år har man valgt at skifte klasse. Hidtil har man deltaget i division 1 for de mindste biler, men med virkning fra 2016 vil trioen Henrik Thomsen, Jacob Ladefoged og Niels Rasmussen styre en Renault Clio III rundt på racerbanerne.
Sammen er vi et solidt og stærkt team med rigtig mange års erfaring til sammen fra motorsport i både ind- og udland,” fortæller Henrik Thomsen. ”Jacob og jeg har tidligere arbejdet sammen som mekanikere på samme hold i Supertourisme og ved flere løb i udlandet. Samarbejdet er nu fortsat med vores eget hold. De to sidste sæsoner i en Peugeot 307 gruppe N, som vi kørte klasse 1 med i DEC.”
”Vi havde sidste år Niels med for første gang som fast tredjekører, og det viste sig hurtigt, at der er et godt samarbejde mellem os alle tre. Vi deltog i fire løb og fik tre podiepladser, to pole positions og en andenplads i klasse 1-mesterskabet. Det var derfor oplagt for os at fortsætte det gode samarbejde med køb af ny bil og oprykning til klasse 2.”