Gaver med fart over feltet:** Klik HER
OK og Mobil 1 er bogstaveligt talt også med på vognen, når Danmarks sjoveste racerklasse i 2015 tager hul på sin syvende sæson på de danske racerbaner. Ligesom i den netop afsluttede sæson bliver energiselskabet og det verdenskendte oliemærke titelsponsor for klassen med de sjove 5/8-dels kopier af tredivernes amerikanerbiler, OK Mobil 1 Legend Car Cuppen.
Målt på antal deltagere er OK Mobil 1 Legend Car Cuppen blandt de største herhjemme, men den er også utrolig populær blandt tilskuere og seere. Udover at kunne opleves på Danmarks tre permanente baner og ved Classic Race Aarhus bliver det nemlig også muligt at se klassen på fjernsynet, når TV3 Sport sender fra klassens løb.
OK og Mobil 1 sørger med sin Racing 4T 15W-50-racerolie for, at deltagerne i klassen ikke løber ind i smøringsproblemer, mens man også sætter attraktive præmier på højkant. De tre bedste i hver mesterskabsafdeling modtager benzingavekort, mens der samtidig er tre lukrative præmier på højkant for de tre kørere, som slutter i top 3 i det generelle mesterskab. Alle tre inviteres til at overvære et Formel 1 Grand Prix på en europæiske bane i 2016 – præcist ligesom de tre bedste fra forgangne sæson skal opleve det til næste sæson.