Finaleløbet 05. og 06. oktober - informationer** Klik HER

Det er lettere at komme ud at køre løb i Danish Endurance Championship, end du måske lige tror. Det kræver naturligvis ligesom al anden asfaltbanesport, at du dels har en racerlicens, dels har den personlige sikkerhedsudrustning i form af godkendt styrthjelm og kørerdragt, men på mange måder er det nemt at komme i gang.

2015-Bane-DEC-10

”DEC-serien er jo dansk banesports svar på holdsport,” fortæller Karin Niebuhr fra Driftsforeningen Padborg Park, der er promotor for Danish Endurance Championship. ”Mandskaberne i serien består af alt mellem to og fire kørere, og det sker ofte, at der er et team, som har en ledig plads eller er interesseret i at udvide fra f.eks. tre til fire kørere. Så har man ikke selv en racerbil, men gerne vil være med, kan man kontakte os i organisationen, og så vil vi prøve at skabe kontakt til teams med ledige pladser.”

Det er ikke kun det, at man kan blive en del af et eksisterende team, der gør det let at være med i Danish Endurance Championship. Det er nemlig også en klasse, hvor man stort set kan deltage med enhver type racerbil.

”Vi kører med bilerne i tre forskellige klasser, som igen har underklasser, og det er muligt at placere en hvilken som helst bil i en af disse klasser,” forklarer Karin Niebuhr. ”Er der tale om en gruppe N-bil, som er eller har været på infolisten på for 1600 Challenge eller den gamle gruppe N-klasse op til to liter, kan man være med i vores klasse 1. Er der tale om en lidt hurtigere standardvogne, kan den deltage i enten klasse 2 eller 3, og vi har også åbent for, at man kan deltage med f.eks. en Syver-racer eller en Peugeot Spider.”

Mini Cart 0

Din kurv er tom