Finaleløbet 05. og 06. oktober - informationer** Klik HER
Uden at der er blevet kørt en meters race i klassen siden Classic Race Aarhus, er der sket ændringer i stillingen for OK Legend Car Cuppen.
Baggrunden er den sagsbehandling, som DASU’s Amatør- og Ordensudvalg havde foretaget af den appel, som Frederik Nymark, Hadsten, indgav efter premieren på Ring Djursland, hvor han blev udelukket. Efterfølgende har DASU’s banesportsudvalg taget bekræftende til genmæle (læs: givet køreren ret i sine kritikpunkter), og det blev begrundet i, at ”der af dommeren ved det pågældende arrangement var begået en så lang række fejl at Banesportsudvalget ikke ønskede at fortsætte sagen.”
Det korte af det lange er, at Frederik Nymark er blevet genindsat på dels andenpladsen i tidtagningen, dels 16. pladsen i løb 1. Dette betyder også, at der er sket ændringer af stillingen for det generelle mesterskab, hvor Frederik Nymark er rykket fra fjerde- til tredjepladsen, mens Lasse Rolighed, Aarhus, er rykket fra tredje- til fjerdepladsen.