Gaver med fart over feltet:** Klik HER

Når kampen om Danish Endurance Championship senere i år skydes i gang, vil det ikke kun være publikum på de danske racerbaner, som vil få spændingen og dramaet i den danske pendant til Le Mans-løbet ind under huden. På de danske TV-skærme vil man også kunne opleve den specielle stemning, som er kendetegnende for langdistanceløb.

”Vi har indgået en aftale, som betyder, at der i år vil blive vist programmer fra de danske afdelinger af Danish Endurance Championship,” fortæller Tom Pedersen fra Padborg Park, som nu står bag løbsserien og selv tidligere har vundet løb i klassen.

”Vi har indgået aftale med produktionsselskabet Race Media, som skal producere programmer fra løbene. Det bliver programmer, hvor der både bliver vist action fra banerne, men også fra pitten. Mekanikerne og deres indsats spiller jo netop i langdistanceløb en større rolle end i andre klasser. Uden dem er det ikke muligt at vinde.”

Noget af det, som netop mekanikerne skal arbejde med under løbene, er at tanke brændstof og skifte dæk. Og her er der flere nyheder på vej.

”Mekanikerne kommer til at spille en større rolle end tidligere,” siger Peter Rasmussen, som er teknisk ansvarlig for løbsserien. ”Den tidligere bestemmelse om, at der mindst skulle anvendes tre minutter til hvert tankstop, har vi slettet. Nu tæller mekanikernes arbejde lige så meget i DEC som på Le Mans – og netop deres indsats er vigtig.”

Mekanikerne for de forskellige teams i Danish Endurance Championship skal ikke kun tanke brændstof på bilerne. De skal også skifte dæk, og her er der en nyhed på vej.

”Vi har til den nye sæson valgt at indføre et fælles dækmærke og dæk, som skal bruges i DEC-serien,” fortæller Peter Rasmussen. ”Det bliver Michelins dæk, som skal anvendes, og vi har indgået en aftale med Gunnar Aaskov Motorsport, som sørger for, at alle teams får dæk i samme kvalitet uanset, om det er til en Suzuki Swift eller en Porsche 911.”

”Det skal være kørernes evner på banen og mekanikernes indsats i pitten, som skal være afgørende. Ikke hvad kørerne deltager i eller hvad mekanikerne har at sætte på bilerne.”

Det er TV3 Sport-kanalerne og en række af de regionale TV2-stationer, som dækker løbene i Danish Endurance Championship, hvor sæsonen starter på Ring Djursland den 13. maj, og hvor der også køres løb på Padborg Park den 24. juni og 3. september.

Mini Cart 0

Din kurv er tom