Find den perfekte gave til manden og kvinden med benzin i blodet** Klik HER

Det bliver en hel weekend med gamle racermaskiner, man kan opleve, når Padborg Park den 19.-20. august afholder sit Oldtimer/Youngtimer-arrangement. Og det er ligegyldigt, om man er til de ældre biler eller de klassiske motorcykler, for begge dele er godt repræsenteret på racerbanen tæt ved den dansk-tyske grænse.

2016-Motorcykler-02

Der sønderjyske arrangement tæller således årets anden afdeling af de officielle danske mesterskaber for klassiske motorcykler. Og alle de motorcykler, som man kan huske fra sin ungdom, vil være til stede. Og det er uanset, om man var ung i halvtresserne eller firserne. Og uanset, hvad man dengang kørte på. For de er her alle sammen, om end det er i nogle mere modificerede udgaver end dem, man oplevede fra gadebilledet.

Der kommer eksempelvis både Puch og Kreidler til start i klassen for 50 cm3-maskiner. Det er de mærker, som dengang i den danske trafik blev kaldt for knallerter, men som er helt anderledes her. De små maskiner er nemlig racerudgaver, som er mere motorcykel end knallert. Og trods deres beskedne motorer – der dog har imponerende litereffekter – og klejne opbygninger er de ganske hurtige rundt på Padborg Park.

2016-Motorcykler-01

Selvfølgelig vil man også kunne opleve større maskiner ved Oldtimer/Youngtimer. Der vil være utallige eksemplarer til start af de BSA’er, Nortoner og Triumpher fra halvtredserne, som dengang var toneangivende i den klassiske Road Racing-sport, der et årti senere blev revolutioneret af den japanske invasion i form af bl.a. Honda og Yamaha. Alle er de til stede sammen med klassiske italienske motorcykler fra Moto Guzzi og Ducati.

Der vil være løb for de historiske motorcykler såvel lørdag som søndag, hvilket også er tilfældet for de i alt syv bilklasser, som også er på programmet ved Oldtimer/Youngtimer.

Mini Cart 0

Din kurv er tom