Trackday

En trackday her hos Padborg Park er for dig, som ønsker at lære dine egne såvel som din bils grænser bedre at kende. Her er det nemlig kun biler, som ikke tidligere har været brugt til racerløb, der køres i. Derfor er vores trackdays også åbne for alle, som ønsker at blive bedre bilister eller som bare gerne vil udforske deres egne bilers formåen på en sjov og sikker måde. Vores bane giver nemlig unikke muligheder for at prøve kræfter med både de udfordrende sving og chikaner og give den gas ned af de lange, lige strækninger. Det kræver blot, at du har en bil i god og funktionsdygtig stand.

Test dig selv til trackday hos Padborg Park

Vi har banen, du har bilen. Det er princippet bag de mange trackdays, vi hver år afholder her hos Padborg Park. Her stiller vi nemlig vores bane til rådighed, så alle danske motorsportsentusiaster kan udfordre dem selv og deres biler, uanset om de ønsker at finpudse deres evner eller bare give den gas. En trackday giver dig mange muligheder, men det er først og fremmest en sjov og sikker måde at udforske, hvad bil og fører kan formå i samspil. Vi stiller imidlertid visse krav til de biler, der kan deltage i vores trackdays. Ikke nok med at bilen skal være i god, funktionsdygtig stand, så må den heller ikke støje mere end 99 db ved forbikørsel. Det er derfor vigtigt, at du søger for at dæmpe bilen hjemmefra, så arrangementet kan blive en succes for alle parter.

Dette gælder naturligvis uanset om du vælger at deltage i en after work eller en heldags trackday. Begge dele planlægges på specifikke datoer, men de giver dig adgang til vores bane i forskellige tidsrum, og derudover giver heldagsarrangementet dig dobbelt så lang tid på banen. I prisen for vores heldags trackdays er der desuden inkluderet en middagsbillet, og det er muligt at tilkøbe ekstra kuverter, hvis du medbringer gæster, der ikke skal køre, men som ønsker at spise med. Maden kan naturligvis også bestilles på dagen, hvis I ikke på forhånd har mulighed for at vide, hvor mange I kommer. Begge typer trackdays giver dig de samme muligheder, men der er ingen tvivl om, at du kan nå mere, jo mere tid du har til at udfordre dig selv og skubbe dine grænser. Tilmelding sker under hver af ovenstående kategorier, hvor du også har mulighed for at læse mere om de individuelle arrangerementer.