Lej Padborg Park

Padborg Park er Danmarks nyeste kombinerede køretekniske anlæg og racerbane, og den danner de perfekte rammer for en lang række aktiviteter, hvor fart og biler er i højsædet. Banen kan lejes på dags- og aftenbasis til kundearrangementer, produktpræsentationer, klubarrangementer, events og tests. Eller måske bare for sjov.

 

 

Padborg Park udgør de ideelle rammer for en anderledes Track Day for din klub. Banen kan lejes på dags- og aftenbasis til klubdage, bil- og motorcykeltræf eller andre arrangementer, hvor biler eller motorcykler er i højsædet.

Hjertet i en Track Day på Padborg Park er den selv samme racerbane, hvor de bedste danske racerkørere kæmper om Danmarksmesterskaberne. Bag rattet af deres egen bil kan klubbens medlemmer få lov til at opleve nogle af de udfordringer, man som racerkører bliver udsat for. I banens depot er der et areal på 4.000 m2, som kan bruges til bl.a. udstilling og træf.

Padborg Park råder over følgende

  • 2.150 meter lang racerbane.
  • Automatisk glatførebane med ligeudkørsel.
  • Automatisk glatførebane med kurvekørsel.
  • Pitlane med 26 parkeringsbåse.
  • 4.000 m2 depotareal.
  • Opholdsrum for 40 personer.
  • Køkkenfaciliteter.
  • Toilet- og brusefaciliteter.
  • Dommertårn.
  • Præmiepodium.
  • Kegler og afmærkningsmaterialer.

Ved brug af Padborg Park skal banens miljøregler overholdes.  Afhængig af antal køretøjer på banen må den maksimale støj være op til 99 dB ved forbikørsel. Lørdag fra kl.14.00 må den maksimale støj være op til 89 dB ved forbikørsel.

Kontakt Padborg Park for at høre nærmere.

Lejepriser (incl. moms)

  • DKK 31.250 på hverdage (mandag til fredag) fra 8.00 til 16.00.
  • DKK 8.000 på hverdage (mandag til fredag) fra 16.00 til 18.00.
  • DKK 12.500 på hverdage (mandag til fredag) fra 16.00 til 20.00.
  • DKK 35.000 på lørdage fra 8.00 til 16.00,
    • hvor der dog kun må være 89 dB ved forbikørsel mellem 14.00 og 16.00.
  • DKK 43.750 til testdage (tirsdag, onsdag eller lørdage) fra 8.00 til 16.00
    • inklusive to officials og et rydningskøretøj.