Event til firma- eller privatfest

Racerkører for en dag

Er du på udkig efter en spændende og anderledes event til jeres næste firma- eller privatfest, rummer Padborg Park mange muligheder. Som Danmarks største motorbane afvikler vi hvert år fem meget store publikumsløb foruden løb hver weekend. Derudover skræddersyr vi arrangementer til firmaer, klubber, private selskaber osv., hvorved alle har mulighed for at blive racerkører for en dag.

Vi har et stort udvalg af biler med op til 650 hestekræfter. I kan f.eks. køre i en ægte Ferrari fuldblodsracer med en professionel racerkører, som styrer bilen helt ud til kanten af banens mange sving. Deltagerne får også mulighed for selv at sidde ved rattet.

Eller hvad med en Formel 1 event til din firmafest? Her kan I køre en Formel 1-racer, der har deltaget i VM-løb. Deltagerne får en grundig introduktion, inden de slippes løs i Formel 1-raceren.

Prøvekør verdens racerbaner

Padborg Park har også en Formel 1 simulator, hvor I kan prøvekøre de legendariske racerbaner rundt omkring i verden. Simulatoren er bevægelig og meget livlig og trækker op til 2 G under kørslen. I kan leje simulatoren som event til jeres firmafest “hjemme” eller I kan benytte den ved jeres arrangement på Padborg Park.

Teambuilding

En typisk event til en firmafest omfatter teambuilding, hvor deltagerne i hold konkurrerer om at være hurtigst til kørerskift, tankstop og dækskifte. Det bedst samarbejdende hold sikrer sig pole position til race. Det intense samarbejde og high-speed-turene på den 2.150 meter lange og 12 meter brede bane ryster medarbejderne godt sammen, og I får med garanti en uforglemmelig fest.

Du kan leje banen dag eller aften til din firmafest. Du kan også bare nøjes med at booke vores restaurant og opleve stemningen på en racerbane. Vores catering sørger for alt godt til ganen, mens I har fri udsigt til banen.

Send os information om jeres ønsker (dato og deltagere), så kontakter vi dig hurtigst muligt med et uforpligtende tilbud på en event. https://padborgpark.dk/kontakt/fa-et-tilbud/ Vi kan skræddersy en event til alle typer arrangementer foruden en firmafest, eksempelvis produktpræsentationer, kundearrangementer, teambuilding og jubilæer.

Reklame for din virksomhed

Som firma har du mulighed for at synliggøre dit budskab i hele Danmark – flere af vores publikumsløb har tv-dækning, og vi har dagligt mange gæster, der kører rundt mellem banens mange reklameskilte. Du kan bl.a. købe reklameplads på dommertårnene, autoværnet og Mercedes DTM-bilerne. Se mere her. https://padborgpark.dk/reklamer/

 

KONTAKT PADBORG PARK FOR ET MERE INFORMATION

 

Mini Cart 0

Din kurv er tom