Gaver med fart over feltet:** Klik HER
Firmaevent
Firmaevent med fart
Hos Padborg Park sammensætter vi et firmaevent, hvor der er fart over feltet. Ønsker I en festlig afslutning på mødet eller en glædelig overraskelse til medarbejderne eller kunderne, er et firmaevent hos Padborg Park sagen. Dine gæster får sparket adrenalinen i gang, når de skal konkurrere om kørerskift, tankstop og dækskifte, inden det går løs med high-speed-ture på banen.
Mange udendørs aktiviteter er afhængige af vejret, men ikke et firmaevent med fart. Regnvejr er blot en ekstra udfordring, når holdet skal finde det rigtige set-up.
Landets næstlængste racerbane.
Padborg Park er med sine 2.150 meter den næstlængste racerbane i Danmark. Her kæmper landets bedste racerkørere om Danmarksmesterskabet i verdens hurtigste biler. Dine medarbejdere kan også blive racerkørere for en dag ved et firmaevent. Vi har forskellige eventbiler: Lotus, mitjet og KRM X-bow.
Tom Pedersen, der er direktør i Padborg Park, blev allerede som 15-årig jysk/fynsk mester i karting. Fra 2006 til 2010 har han med stor succes deltaget i Danish Endurance Championship. I 2007, 2009 og 2010 blev han således Danmarksmester i division 2. Hvor de fleste racerløb er sprintløb, er DEC langdistanceløb, hvor der udover at køre stærkt, fokuseres på udholdenhed, taktik og samarbejde, idet 2-3 kørere deles om en bil.
Typisk forløb
Et firmaevent med fart kan tage sin begyndelse om morgenen eller efter fyraften. Vi indleder typisk arrangementet med lidt at spise og drikke i vores restaurant med udsigt til racerbanen. Herefter inddeles deltagerne i hold, som trækker lod om biler og instruktører. Det hurtigste hold sikrer sig poleposition til race. Til sidst er der naturligvis en pokal til det bedste hold.
Vi sammensætter et firmaevent med fart helt efter jeres ønsker – kontakt os for et uforpligtende tilbud. Padborg Parks catering sørger for god mad til fornuftige priser og kan altid sammenstrikke et godt tilbud til netop jeres firmaevent.